Et af Kalundborgs gamle huse, det tidligere bryghus, blev i sidste uge solgt på tvangsauktion for et bud en krone. Det er en fredet, men slidt erhvervsejendom, og det var stærkt medvirkende til, at der ikke kom højere bud. Men prisen er ikke enestående. En af mine klienter har netop købt en firelænget gård for en krone. Oven i det måtte hun så betale omkostninger for 35.000 kr., men det er stadig meget billigt for en firelænget gård.

I tilfælde som dette bærer bygningerne ofte præg af, at ejerne ikke har haft råd– og vel til sidst heller ikke længere lyst – til at holde dem ved lige. Der skal bruges mange penge på at sætte dem i ordentlig stand. Men det er det jo godt råd til, når man næsten ingenting har givet for at få husene.

Mange tvangsauktioner

Det er dog sjældent, at det er så billigt, men tvangsauktion er en meget billig måde at købe et hus på, og der er mange af dem for tiden – blad lidt tilbage i avisen og se selv: flere sider med annoncer for tvangsauktioner. Flere kan man se på hjemmesiden tvangsauktioner.dk.

 Og enhver kan komme og byde på tvangsauktionen. Det er jo det, der er meningen med at sælge huset på auktion. Måske kan det føles lidt ubehageligt at sidde og byde på andre folks huse. Der er jo dog i de fleste tilfælde deres hjem, det handler om.

Men huset er tabt for de hidtidige ejere. De har ikke kunnet betale, hvad de skulle, og nu skal det sælges for at dække noget af deres gæld. Jo dyrere det bliver solgt, desto mere af gælden bliver dækket. Og jo flere der byder på auktionen, desto højere kan det komme op i pris. Derfor er det også i ejerens interesse, at der bliver budt på huset ved auktionen.

Ekstra omkostninger

Køber man et hus på tvangsauktion, skal man dog være opmærksom på to ting: Der bliver lagt flere omkostninger oven i det beløb, man har fået hammerslag på. Og man køber huset, som det er, uden nogen garanti for hverken skjulte eller åbenlyse fejl og mangler.

De ekstra omkostninger er for det første omkostningen ved selve auktionen. Desuden kan der være særlige restancer på ejendommen: hvad skyldes der af ejendomsskat? Hvad skyldes der til brandforsikringen? Er der lejere, der har indskud til gode? Det skal stå salgsopstillingen, hvor det hedder ”størstebeløbet ud over auktionsbuddet”.

Det vil også være værd at undersøge, hvad der venter, hvis man køber huset: Hvilken stand er det i? Er der installationer, der skal gøres lovlige? olietanke, der skal fjernes? rod, der skal ryddes? Bor den hidtidige ejer i huset, og hvordan er han motiveret for at flytte? Det kan man undersøge ved at henvende sig til det advokatfirma, der annoncerer tvangsauktionen.

Hav penge med

Kommer man på auktionen for at købe, skal man have penge med – i hvert fald de første 15.000 kr. Når man har fået hammerslag, skal de lægges i fogedretten, inden man forlader den. Det fulde beløb skal være betalt inden fire uger, og fogedretten vil se en garanti fra en bank eller en advokat på, at man kan betale.

Auktionen indledes med, at advokaten for den panthaver, der har begæret auktionen, præsenterer den ejendom, der skal sælges. Derefter går fogeden i gang med selve auktionen. Han indleder med at meddele, hvor meget man mindst skal byde over ved hvert bud. Det er typisk 10.000 kr. Er første bud en kr., skal det næste mindst være 10.001 kr.

Anden auktion

Har man fået hammerslag, skal man være forberedt på, at en panthaver i de fleste tilfælde vil kræve en ny auktion. Det sker med det samme efter hammerslag. Håbet er naturligvis, at der vil komme flere interesserede, der kan byde ejendommen højere op anden gang.

Den anden auktion er også den sidste. Den finder typisk sted en måned eller halvanden efter den første. Her starter buddene ved det beløb, der fik hammerslag ved den første auktion. Bliver man heller ikke budt over ved denne auktion, har man fået huset.