Når man købe en ejendom for at bo der, han man vel ikke i tankerne, at man ligefrem skal udfylde et skema med en erklæring om, at det er det, man vil. Men det skal man altså, når det er en ejendom med landbrugspligt.

Det er bare en af de ting, man skal vide, når man er i færd med at købe et hus. Og der er meget mere.

Landbrugspligten kan man se i en udskrift fra tingbogen. Her står der også, om der er tinglyst servitutter. Hvad ligger der af pligter på ejendommen, og hvad er der af indskrænkninger i mulighederne? Og hvem er ejeren? Der er vel rart at vide, at det er den rette sælger, man handler med.

Andre registre

Er bygningerne overhovedet lovlige? Det kan man finde ud af ved at se i Bygnings- og Boligregistret, BBR. Her kan man se, om det, der står i BBR, passer med det, der står på grunden. Hvis ikke, kan det være bygget uden de fornødne tilladelser. Det kan blive dyrt, hvis ikke det er bragt i orden, inden man køber.

Også det kommunale ejendomsoplysningsskema kan indeholde kostbare oplysninger. Her står der, om der er planlagt anlægsarbejder, der vil koste penge for ejendommen – skal der for eksempel kloakeres om?

Der står også, om der er tidligere olietanke, der er taget ud af drift. Gør der det, kan der være grund til at spørge, om olietanken er afblændet af en der til autoriseret. Det er den nemlig sjældent. Og så står der, om ejendommen er forurenet eller måske forurenet.

Det med småt

Der er også selve købsaftalen. Den er som regel skrevet af ejendomsmægleren, som er sælgerens repræsentant. Den kan indeholde særlige vilkår, som sælgeren ønsker. Derfor er det vigtigt at køberen gør sig klart, hvad disse særlige vilkår betyder for ham, og om de stiller ham ringere end han ellers ville være stillet.

Og så er der tilstandsrapporten – behøves den og hvad betyder det, der står i den? – og ejerskifteforsikringen – hvad dækker den og er det tilstrækkeligt? Og der er ejer- eller grundejerforeningen – hvad er dens forpligtelser og hvordan er dens økonomi?

Og hvad med lånene i ejendommen? Kan køberen overtage dem? Det kan være interessant i et lånemarked som det nuværende.

Søg rådgivning

Alt det kan man naturligvis prøve at gøre selv, men det er risikabelt. Man kan også søge hjælp hos en rådgiver, der ved, hvor man skal kigge og hvad man skal spørge efter. Det gør advokaten. Han kan også begå fejl, men en advokat har en forsikring, der dækker, hvis en fejl koster klienten penge eller volder ham skade.